TRIO SAGA PUSTER NYT LIV I DEN DANSKE OG NORDISKE SANGSKAT
I Trio Saga spiller vi egne fortolkninger af danske og nordiske sange og salmer, som vi alle kender fra Højskolesangbogen. Stilen er jazz’et med afstikkere til latin og folkemusik med inspiration fra bl.a. NHØP/Ole Koch Hansen, Jan Johansson, Peter Gullin Trio og Valdemar Rasmussen.
Disse dejlige melodier præsenterer vi både med indlevelse og et glimt i øjet, og vi har arrangeret dem specielt for TRIO SAGA’s besætning som spænder fra basklarinet, barytonsaxofon og altfløjte over akustisk og elektrisk guitar til kontrabas.
Vores repertoire byder på fortolkninger af elskede sange som “Jeg gik mig ud en sommerdag”, “Jens Vejmand”, “Den första gång jag så dig” og mange flere, og publikum inddrages i lune og vedkommende præsentationer af sangene – og ofte også i en fællessang eller to.
SE OG HØR MERE OM TRIO SAGA
HVEM ER TRIO SAGA?
TRIO SAGA består af tre erfarne og veletablerede musikere fra den danske jazz-scene, som hver især – på hver sin måde – lever et spændende liv i musikkens verden, og til sammen får pustet nyt og interessant liv i de gamle sange, viser og salmer.
Filt Kristensen: Barytonsaxofon, Basklarinet og Altfløjte
Karsten Aaholm: Guitar
Kim Mikkelsen: Bas
BOOK TRIO SAGA
Vores musik og stil rammer bredt, og derfor nyder vi også at spille vores koncerter mange forskellige steder og til mange forskellige lejligheder – på højskoler og efterskoler, i kulturhuse og kirker samt til private arrangementer og festlige lejligheder.
Vi er fleksible og kan passe ind i de fleste arrangementer, så kontakt os for en snak om, hvordan vi indgå i netop jeres næste arrangement.
Book os ved at kontakte Filt Kristensen
Mobil: 26 50 48 44
E-mail: filtkristensen@gmail.com
PRESSE
Download pressebilleder i høj opløsning (300dpi)